Dansk

Strikkede brystproteser - dansk

(ny udgave)

 

 

 

Der strikkes med blødt akryl garn (Bumbo fra Bilka/Føtex og Red Heart Baby fra Kvickly)

Justér pindenes størrelse til garnet og brug én størrelse mindre end anbefalet for garntypen.

 

De færdige størrelser neden for er kun vejledende, da selve størrelsen kommer an på garntypen.

 

Slå 3 masker op med en trådende på ca. 10 cm.

1. pind: strik ret = ingen brystvorte.

2. pind: strik ret og tag ud i hver maske. Nu har du 6 masker på pinden.

3. Pind: strik ret og tag ud i hver anden maske. Så har du 9 masker på pinden.

 

Nu begynder du at bruge strømpepindene:

*1 ret, tag ud i den næste maske, 1 ret.* Skub disse 4 masker til midten af pinden Med den næste (tomme) pind gentag fra * til * og igen med den 3. pind.

 

Nu har du 3 pinde med hver 4 masker. Hold dem som et U foran dig med garnet på pinden i højre hånd.

 

Pas på ikke at dreje arbejdet. Med den tomme pind strikker du nu maskerne RET fra pinden i venstre hånd, dvs på denne omgang tager du ud i den sidste maske. Gentag på de næste to pinde. Der strikkes RET hele vejen rundt.

Når du skifter fra den ene pind til den næste, så stram garnet lidt ekstra, så der ikke bliver løse masker.

 

Fortsæt på denne måde med at tage ud i den sidste maske på hver pind, indtil du har det ønskede antal masker på hver pind alt efter, hvad størrelse du strikker.

Du kan evt. tage ud i den næstsidste maske i stedet. Det er lidt en smagssag.

 

Tip: Efter de første ca. 10 omgange kan du trække ”opslagshalen” indeni og så bringe den ud til at markere begyndelsen af omgangen. Du behøver ikke at tælle hele tiden, kun når du nærmer dig den ønskede størrelse.

 

A cup 8 cm på hver pind. Få forespørgsler på denne størrelse

 

B cup 9 cm på hver pind. Ikke mange bruger denne størrelse

 

C cup 11cm på hver pind. Denne størrelse bruger mange

 

D cup 12 ell. 13 cm på hver pind. Mest efterspurgte størrelse

 

DD cup 14, 16 eller 17 cm på hver pind. Nogle ønsker denne størrelse

 

Når du har det ønskede antal cm på hver pind, strikkes der 2 omgange VRANG med 2V sammen i begyndelsen af hver

pind - Dette gør protesen lidt mindre trekantet og giver en ”fold”, der hvor protesen bøjes om.

 

Herefter strikker du alle omgange RET og strikker 2R sammen i slutningen af hver pind, indtil der er 19 m tilbage på hver pind, derefter tages ind i begyndelse og slutning af hver pind, til der er 5 masker tilbage på hver pind.

VIGTIGT: Klip garnet ca. 25 cm fra den sidste maske.

 

Nu kan du enten trække garnet gennem alle maskerne med stoppenålen, eller strikke maskerne af én ad gangen og trække garnet igennem, indtil de alle er af pindene.

 

Med stoppenålen lukker du nu det lille hul i begyndelsen af protesen og trækker garnenden indeni. Det giver antydningen af en lille vorte, men stikker ikke frem.

 

Disse proteser kan bruges i badedragter, almindelig BH eller special BH med ”lomme”. Det anbefales at bruge en lille sikkerhedsnål eller velcro til fæstning, om nødvendigt. Nogle sikkerhedsnåle ruster i saltvand.

 

 

3. udgave

23. april 2016

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved